Moderne fartøjer fanger bedre fisk

Fiskeriflåden på vestkysten har gennemgået en markant udvikling de seneste år. I kraft af blandt andet EU-tilskud fanger de i dag fisk, der på alle måder er af en højere kvalitet.

Tekst: Erik Poulsen
Foto: Henrik Vinther Krogh

Når Bent Bro ikke står på scenen for at underholde sammen med bandet Tørfisk, passer han også et fuldtidsjob på et kontor i Thyborøn. Som en af landets kun fem fiskerikonsulenter har han siden 1985 fulgt havfiskeriets udvikling på tætteste hold.  

Det gælder ikke mindst, når en fisker ønsker at modernisere sit fartøj. Det gives der nemlig tilskud til fra EU og den danske statskasse. Og når man som Bent Bro i så mange år har siddet med ansøgningsmaterialer om EU-tilskud, så får han som fiskerikonsulent en klar fornemmelse af, hvad formålet er.

”Der har været tre overskrifter i det, EU har givet tilskud til. Det er kvalitet, kvalitet og kvalitet. I takt med moderniseringen af fiskeriflåden er fiskens kvalitet blevet meget bedre. Det kompenserer for den mindre mængde, som fiskerne har fået i kvoterne på mange af de vitale fiskearter. Kvoterne er faldet, og priserne er steget. Tidligere var det ikke unormalt, at rødspætterne var ombord på en trækutter i op til 17-18 dage. I dag er der jo næsten ingen skibe, der ikke er i land én gang om ugen. De er ofte kun afsted i tre-fire dage, har fisken i kasser i lasten samt is og frost ombord”, forklarer Bent Bro.

Han har også fulgt, hvordan udviklingen mod færre, men større fartøjer har påvirket både fiskeriet og fiskerne.

”Fangstmængden er dalende, og fiskene er i dag fanget på en bæredygtig måde. Samtidigt har fiskerne ombord har fået bedre arbejdsvilkår. Vi har ikke nær den nedslidning i fiskeriet, som vi havde, da jeg startede her for 38 år siden”, siger Bent Bro.

Detaljerede ansøgninger

Fra sit skrivebord på Thyborøn Havns Fiskeriforening har han kontakt til fiskere over hele landet. Både når de skal i gang med selvstændige fiskere og senere, når fiskeriet skal udvikles. 

”Der er rigtigt mange havne i Danmark, der ikke har en konsulent, når vi kun er fem i alt. Her i Thyborøn kommer vi ret tidligt i kontakt med fiskerne på Fiskeriskolen, hvor jeg underviser, så det er helt naturligt, at jeg møder alle elever under en eller anden form. De kender så mig, når de står på en havn og skal etablere sig, og så hjælper jeg jo dem i gang”, forklarer Bent Bro, der dog især arbejder for fiskere i Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande og Esbjerg.  

Arbejdet med at søge moderniseringstilskud til fiskefartøjer sker i meget koncentrerede ansøgningsforløb og er omfattet af en hel del kontrol.

”Det er blevet mere og mere kompleks. Det er ovre de tider, hvor vi kunne skrive en ansøgning på bagsiden af et kaffefilter. I dag skal man underskrive tro og love-erklæringer på, at man aldrig nogen sinde har været i karambolage med fiskerilovgivningen på en måde, der har udløst større straffe. Man skal aflevere regnskaber tre år tilbage i tiden, budgetter tre år frem i tiden samt fangstmængder i kilo og kroner, ligesom forventninger til merværdi og antal arbejdspladser skal være fuldt belyst”, siger Bent Bro.

Ingen fisk må smides ud igen

Der er altid været EU-tilskud til fiskeriet som en kompensation for den meget stærke regulering, som erhvervet er underlagt gennem love, regler og kvoteordninger på tværs af landegrænser. Det har tidligere heddet ophugningsstøtte, tilskud til forbedring af arbejdsmiljøet eller brændstofbesparelse. I disse år er støtten især rettet imod forpligtigelsen til at tage den uønskede bifangst med i land. 

”EU og den danske stat giver milliontilskud til at skabe mere plads ombord, så de fisk, der ikke skal i kasserne til auktionen, kan blive håndteret og placeret for sig selv, så den ved kontrolbesøg tydeligt er adskilt fra den øvrige fangst. Samtidigt giver man også penge til redskabsudvikling, så man lettere kan frasortere de uønskede fisk under selve fiskeriet. En frasortering nede i nettene i havet er jo bedre end en frasortering på dækket, hvor fisken dør og skal tages med i land”, forklarer Bent Bro.

I princippet må man gerne lade den frasorterede fisk stå på dækket og rådne, men der arbejdes også på at sikre, at bifangsten kommer på køl, så de kommer i land som et affaldsprodukt med størst mulig værdi for foder- og fiskemelsfabrikkerne.

”Støttemidlerne har været med til at skubbe på moderniseringen af fiskeriflåden, hvor vi samtidigt har forlænget mange skibe og investeret i kvalitetsforbedringer som kølelast, ismaskiner og fangstbehandlingssystemer. Sidegevinsten er, at vi får et væsentligt bedre arbejdsmiljø, hvor der er bedre plads til at behandle fangsten. Har du det, så får du også en bedre kvalitet”, siger Bent Bro.

Fiskere investerer selv i fremtiden

Tilskuddene har derfor været til stor gavn for vestkysthavnene. Og er i dag målrettet de fiskere, der tror på en fremtid i erhvervet. 

”Det er mindst halvdelen af fiskeriflåden, der har fået støtte. Det er både store og små skibe, og det er i gennemsnit investeringer på 1,5 millioner kroner, der er tale om. Det er klart, at for eksempel smede og tømrere på havnene har fået andel i pengene. Det allervigtigste for mig er dog, at vi har fået en ’ny flåde’, hvor selv fartøjer, der kun er 10-15 år, er blevet forlænget, energioptimeret og har fået et bedre arbejdsmiljø. Det har virkeligt udviklet fiskeriet i havnene på vestkysten”, siger fiskerikonsulenten.

Han har de seneste tre år været involveret i 130 ansøgninger om tilskud. Over halvdelen blev sendt afsted sidste år, hvor fiskerne ansøgte om et samlet tilskud på knapt 29 millioner kroner. Samtidigt investerede fiskerne selv næsten 48 millioner kroner i fartøjerne:  

”Tilskuddene er kommet på et gunstigt tidpunkt, hvor det går godt i fiskeriet. Vi har gode afregningspriser, gode fiskebestande, rimeligt lave brændstofpriser og en god rente. Det er jo elementer, der skal spille sammen, så fiskerne kan finde de 60-70 procent af finansieringen, som de selv skal stå for. Det er derfor, at støtten har genereret så meget udvikling i vestkysthavnene. Det er helt fantastisk at se”. 

Fiskerikonsulenten

Bent Bro er 57 år og fiskersøn fra Thyborøn. Han er uddannet hos en lokal revisor med kutterregnskaber og var ansat i den lokale afdeling af Sparekassen SDS, der finansierede fiskeriet, før han i 1985 blev ansat som fiskerikonsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforeninger.

En fiskerikonsulent hjælper erhvervsfiskere med økonomisk og teknisk rådgivning. Der er i Danmark fem fiskerikonsulenter med base i henholdsvis Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals, Skagen og på Bornholm. 

Bent Bro er også direktør i det lokale generationsskifteselskab, som fiskerierhvervet i Thyborøn oprettede efter finanskrisen. Her samlede lokale fiskere og tilknyttede serviceerhverv en risikovillig kapital, der udlånes til yngre fiskere, når de ønsker at etablere sig med eget fiskefartøj.

I fritiden spiller og synger Bent Bro i det landskendte Thyborøn-band Tørfisk.

  • 1. november

    Styregruppemøde

    Aktørmøde i Konsumfisk
  • 3. august

    Fiskedag - Thyborøn

    Gå ikke glip af fiskedagsfesten i ThyborønHvis du vil finde en ægte vestjysk begivenhed, hvo...
  • 13. september

    Krabbefestival, Lemvig

    - sæt kloen i den gode smagMadfestival i topklasse den 13. og 14. september 2019 på Lemvig Havn.Ko...
  • 14. september

    Fiskens Dag - Rådhuspladsen, København

    Her vil alle friske vildtfangede danske fisk blive fejret på bedste vis. Dagen byder bl.a. p...
  • 9. oktober

    DanFish International

    400 udstillere fra 20 lande14.000 besøgende fra 50 lande…på en af verdens mest betydningsfuld...