Rejekutteren 
fik et længere liv

RI 426 Mette Janni fisker rejer langs vestkysten, men benyttes i stigende grad også til at fange spisefisk. En forlængelse på tre meter har moderniseret Hvide Sande-fortøjet til gavn for både fisk, fiskere og forbrugere.

Tekst: Erik Poulsen
Foto: Henrik Vinther Krogh

På en mole ved Nordsøkaj i Hvide Sande er lange to-trawl trukket ud i fuld længde fra fiskefartøjet RI 426 Mette Janni. Sammen med en vodbinder er de to indehavere af skibet, Lars Høj og Enevold Mose Sørensen i gang med at lappe de huller, der opstår i nettene ved fiskeriet efter rødspætter og pighvar i Nordsøen.

Mette Janni er bygget i 2004 på det nærliggende Vestværft og egentlig beregnet til fiskeri efter hesterejer. Det er et specialiseret fiskeri, som kun 28 danske fiskefartøjer i dag er indrettet til. Heraf en god håndfuld med hjemstavn i Hvide Sande Havn, hvorfra der fiskes langs vestkysten. Fra Thorsminde og ned til Vadehavet kan bomtrawlere nemt ses fra stranden, når de ofte kun 100 meter fra kysten langsomt trækker nettet gennem vandet for at fange rejer.

Men længere mod syd er der over 400 fartøjer i Tyskland og Holland, der også fisker efter hesterejer. De danske rejefiskere har derfor ikke stor indflydelse på, hvordan det internationale marked for Nordsø-rejer udvikler sig. Og da der ikke er officielle kvoter på rejefiskeri, er det et marked, der går meget op og ned.

”Da vi overtog kutteren i 2011, var den hollandske rejefabrik, som den leverede til, lukket ugen før. Rejefiskeriet var helt nede i kælderen. Og selv om vi også fiskede tobis til industrien i de første år, når lejligheden bød sig, så blev vi altså fra starten klar over, at vi skulle have et andet ben at stå på”, fortæller Lars Høj.

Allerede kort efter overtagelsen valgte de derfor også at gå ind i konsumfiskeriet efter spisefisk. Og har altså et fiskefartøj, der efter behov kan skifte fra rejer til fisk.

”Vi startede med at købe et to-trawl og leje en kvote til rødspætter. Som led i et generationsskifte med en anden fisker har vi købt hele hans kvote for et par år siden”, siger Enevold Mose Sørensen.

Bæredygtigt rejefiskeri

Rejefiskeriet begynder i marts og varer i princippet året ud, men Mette Janni rigger om til konsumfisk i to til tre måneder, når rejepriserne er for ringe, eller hvis det bliver for varmt i august og september. Cirka 70-80 procent af fartøjets årsomsætning kommer dog fra rejerne.

”Blandt rejefartøjerne er vi en af de store, mens vi i konsumfiskeriet er en af de små”, siger Lars Høj. 

Mette Janni fisker rejer fra Hvide Sande eller Esbjerg. Fangsten bliver kørt til en hollandsk rejefabrik på Rømø, hvorfra rejerne sendes til Holland eller Marokko for at blive pillet, før den salgsklare reje kommer ud til de europæiske forbrugere.

Der er som nævnt ingen kvoter på rejer, men rejefiskerne i Danmark, Tyskland og Holland har selv lavet en fælles forvaltningsplan, der skal beskytte rejebestanden mod overfiskeri. Planen betyder også, at rejefiskeriet har fået det officielle MSC-mærke som bæredygtigt og skånsomt fiskeri.

”Reglerne angiver, at der er en nedre grænse for, hvor mange rejer vi må fange i timen. Kommer vi under den, begrænses fiskeriet. Det har i lang tid betydet, at vi kun må fiske rejer i 72 timer om ugen. Og det er en tidsbegrænsning, der beregnes efter, hvornår vi forlader havnen og kommer hjem igen. Det skal altså gå stærkere end tidligere”, fortæller Enevold Mose Sørensen.

Alle fisk skal i land

Samtidigt er reglerne for fiskeri efter spisefisk ændret. Undermålere og andre fisk, der ikke kan sælges på auktionen, må ikke længere kastes i havet. For at overholde den såkaldte landingsforpligtigelse fra EU, skal alle fisk, der kommer ombord, tages med i land. Også selv om de kun ender som dyrefoder til for eksempel mink.

De øgede krav til både reje- og konsumfiskeriet fik Mette Jannis ejere til at træffe en markant beslutning: Fartøjet skulle være længere.

”I foråret sidste år hørte vi, at der ville være mulighed for at få tilskud til modernisering af fiskefartøjer, så man kan få plads ombord til de ikke-salgbare fisk og dermed leve op til den nye landingsforpligtelse”, siger Lars Høj.

Ansøgningen blev med hjælp fra fiskerikonsulent Bent Bro godkendt, og i december fiskede Mette Janni for sidste gang i den oprindelige længde på 18,5 meter. Fartøjet blev trukket i land og sat ind i en hal hos Hvide Sande Shipyard.

Fiskere ombyggede selv

I årets tre første måneder skiftede de tre fiskere hverdagen med net og rensekniv på Mette Janni ud med værktøj og svejseapparater på havnen. 

”Vores faste mand ombord, Niels Timmer, er udlært skibsmontør, og vi er også selv rimeligt praktisk anlagt. Og når man selv gør en del af arbejdet, så får vi det også, som vi vil have det. Ikke mindst når det undervejs griber om sig. Vi savnede da at komme ud at fiske, men kunne så arbejde dag og nat på at få den færdig”, fortæller Lars Høj.

Mette Janni blev simpelthen skåret midt over i to dele, så den kunne forlænges med tre meter til en samlet længde på 21,5 meter. Det har givet plads til flere fisk i lasten, og bedre arbejdsforhold til rensning og sortering af fiskene på dækket. I dag kan Mette Janni derfor lande op til 15 ton mod tidligere kun otte ton.

Den ekstra plads i lasten er blandt andet udnyttet til at indrette et særligt rum til de såkaldte discard-fisk, der er den bifangst, der ikke må sælges på auktionen, men som efter de nye EU-regler ikke længere må smides i havet igen. Samtidigt er lastrummet blevet udstyret med et kølesystem, der kan holde temperaturen på konstant to grader.

”Tidligere var den fem-seks grader, og jeg kunne gå herned i t-shirt, når vi pakkede rejer i poser, efter at de er sorteret og kogt på dækket. Det kan jeg ikke længere. Til gengæld lander vi fisk af en højere kvalitet, når isen ikke klumper sammen undervejs”, fortæller Enevold Mose Sørensen

Færre fisk i kasserne

Han ønsker ikke at sætte tal på million-investeringen i fartøjet, men statstilskuddet udgør 40 procent af udgifterne til materialer. Alt i alt er det en modernisering, der er til gavn for både fiskebestanden, hav- og arbejdsmiljøet samt kvaliteten af både fisk og rejer. 

”Investeringen har givet os meget mere plads ombord og gjort det hele meget nemmere. Det hele flyder bare meget bedre, og vi kan være fire dage på havet mod tidligere kun to. Der kan være 240 kasser mere ombord og behøver ikke putte så mange fisk i kasserne som tidligere. I dag bestræber vi os på at nøjes med 30 kilo i hver kasse mod tidligere 35-40 kilo. Det giver en meget bedre kvalitet. Og med et længere skib kan vi sejle 0,4 sømil mere i timen, så vi kommer hurtigere ud og hjem. Vel at mærke uden at bruge mere brændstof”, siger Enevold Mose Sørensen.

  • 1. november

    Styregruppemøde

    Aktørmøde i Konsumfisk
  • 3. august

    Fiskedag - Thyborøn

    Gå ikke glip af fiskedagsfesten i ThyborønHvis du vil finde en ægte vestjysk begivenhed, hvo...
  • 13. september

    Krabbefestival, Lemvig

    - sæt kloen i den gode smagMadfestival i topklasse den 13. og 14. september 2019 på Lemvig Havn.Ko...
  • 14. september

    Fiskens Dag - Rådhuspladsen, København

    Her vil alle friske vildtfangede danske fisk blive fejret på bedste vis. Dagen byder bl.a. p...
  • 9. oktober

    DanFish International

    400 udstillere fra 20 lande14.000 besøgende fra 50 lande…på en af verdens mest betydningsfuld...