Fiskerityper

Valg af fiskemetode er et spørgsmål om temperament og gerne noget med hvilke traditioner, der er i det område fiskeren kommer fra. Nedenfor er en kort beskrivelse af de forskellige fiskerityper. Læs meget mere på www. Fiskericirklen.dk

Garn

Garnfiskeri er en meget udbredt måde at fiske på og drives af fartøjer i alle størrelser. Fangstmetoden har ikke ændret sig særlig meget frem til i dag.

Garn er et passivt fiskeredskab. Det består af en netvæg af tynde tråde, der sættes lodret i vandet. Fiskene bliver fanget i nettet, når de svømmer imod det.
Garn har generelt en lav påvirkning af havmiljøet og havbunden. Størrelsen på de fisk, der fanges, bestemmes af størrelsen på netmaskerne, hvilket hjælper til at undgå fangsten af unge fisk.

Der findes mange typer garn alt afhængig af hvilken fisk, der fiskes efter. De kan deles op i to kategorier, nemlig: Garn, der står fast på bunden og drivgarn.

Fiskeri med trawl

Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande, uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag. En trawl kan kort beskrives som et stort kegleformet net, der slæbes efter et eller to fartøjer.

Der fiskes med trawl fra de helt små både og til de allerstørste fiskeskibe.

Der findes mange typer trawl alt afhængig af, hvilke fiskearter, der fiskes efter. Selvom nogle trawl kommer tæt på havbunden, så kan forbedringer og effektiv forvaltning af fiskeriet reducere den miljømæssige påvirkning og øge bæredygtigheden.

Trawlet er det redskab, der har gennemgået den største udvikling af alle fangstredskaber. For eksempel er mange trawl lavet med store masker og paneler, så det minimerer bifangst.

Snurrevod

Fiskeri med snurrevod er en aktiv fiskemetode (fordi man bevæger nettet/voddet gennem vandet), og den fungerer ved at tovene, som bliver udlagt på havbunden i en stor trekant, jager fiskene ind mod redskabets bane, når der hales hjem på dem. Når skibet ankommer til fiskepladsen, lægges et stor anker ud, og det første vodtov fastgøres til det. Skibet sejler ud med vodtovet, drejer 90 grader, sejler videre, udlægger selve voddet, fortsætter, drejer igen 90 grader og sejler tilbage mod ankerpladsen. De to vodtove og voddet afgrænser nu i princippet et trekantet areal.

Ved hjælp af vodspillet om bord hives på begge ”arme”. I begyndelsen gøre det forsigtig, så tovene bevæges hen over bunden – bevægelsen og den sandsky, der opstår, får fiskene til at søge ind mod midten af det afgrænsede areal. Snart begynder selve voddet at bevæge sig hen mod kutteren, og de fisk, der befinder sig inden for tovene, fanges i voddet.

Tejner

Tejner er stationære fælder, typisk lavet af træ, trådnet eller plastic, der bruges til at fange krebsdyr såsom hummere eller krabber. En krabbe eller hummer lokkes ind i tejnet med madding, og kan herefter ikke slippe ud igen. Tejnerne lægges på havbunden i ca. et døgn før de trækkes ombord på en båd for at blive høstet og få ny madding. Tejnerne lægges oftest i strenge med et antal fælder sat sammen på et langt reb. I Thorsminde findes nogle af de dygtigst krabbefiskere.