L66 Maria Bork
Mit navn er Michael Bork og jeg er født og opvokset i Thyborøn. Jeg etablerede mig med mit første fartøj som selvstændig fisker, som 20-årig, hvor jeg købte L66 Maria Bork.
Jeg har altid vidst, at jeg ville være fisker. Min far var fisker og det var herfra jeg fik min interesse for fiskeriet og derfor også vidste, hvad jeg gik ind til.
Lige efter jeg fyldte 16 år kom jeg på sikkerhedskursus. Jeg var i praktik på flere kuttere – bl.a. med min far. Jeg fik mit blå bevis den 31. december 2000 og i 2001 tog jeg skippereksamen af 3. grad i Skagen.
Jeg kan lide at sejle, og fiskeri er altid en udfordring, hvor to dage aldrig er ens. At være fisker er en livsstil, der gør mig både stolt og i godt humør.
Michael og hans far Anker Bork, købte i slutningen af 2002 et fartøj i Hvide Sande, som de byggede om, og Michael kunne i februar lande de første fisk fra sit nye fartøj L66 Maria Bork.
L56 Maria Bork er et garnfartøj på 40 BRT og 17,31 meter. Fartøjet er bygget i 1973 og ombygget siden så den fremstår som et fint fartøj, der kan operere i hele Nordsøen.
Vi er typisk 5 mand afsted på en rejse, som typisk ligger på 3-5 dage.
Hovedarten er rødspætter, men vi fanger også blandet spisefisk. Vi lander det meste af vores fisk til auktionen i Thyborøn.
Nordsøen.
L66 Maria Bork er et garnfartøj.
Michael Bork
L66 Maria Bork
Tlf.: 5126 5115