L353 Biscayen
Mit navn er Kenneth Nielsen (f.1968). Jeg er født og opvokset i Thorsminde og kommer ud af en lokal fiskerfamilie, hvor min far var selvstændig fisker. Som ung knægt blev jeg introduceret til erhvervet via fjordfiskeri, og senere tog jeg 10. klasse på fiskeriefterskolen i Thyborøn.
Efter fiskeriskolen var jeg med lokale fiskere ude på havet i et par år. Var senere inde som soldat, og begyndte som entreprenør-arbejder efter aftjent værnepligt. Fiskeriet var dog det, der trak mest og jeg kom med min far på havet fra 1991 og fremefter.
Jeg blev selvstændig i 1999, hvor jeg købte min fars lidt ældre træbåd, som blev bygget om i 2003. I 2011 købte jeg det nuværende skib - en 20,5 meter glasfiberbåd (bygget i Sverige i 1985).
Når jeg ikke fisker, bruger jeg en del tid på min familie. Det bliver også til en jagttur i ny og næ, både her hjemme og i udlandet.
Glasfiberfartøj, som er købt brugt og ombygget til garnfiskeri fra 2012.
Lasteevnen er op til 25 ton rødspætter, når de er søpakket.
Vi er seks mand ombord og to i land. Én dansker og resten fra Polen. Vi er typisk afsted på en rejse i tre til syv dage.
Vi fanger årligt omkring 250-350 ton fisk. Langt hovedparten er rødspætter. Torsk, pighvar og tunger er andre vigtige fisk for os, sammen med de havtasker og andre spisefisk, der følger med i nettene.
Hele Nordsøen – langt og tæt på land.
L353 Biscayen er et garnfartøj og en udbredt måde at drive fiskeri på her i Thorsminde. Fisk fanget af garnfiskere har en høj kvalitet og friskhed.
Kenneth Nielsen
L353 Biscayen
Kaldesignal: OWFV
Tlf.: 21 27 43 53
Mail.: biscayen@mail.dk
Facebook: L353 Biscayen