L625 Maritana

Palle Thrue er skipper på L625 Maritana, der er en del af rederiet AMY A/S.

Skibet er ladet med dygtige besætningsmedlemmer, som kommer fra nær og fjern. Selv kommer skipper Palle fra Marstal, hvor familien bor.

”Når fisken er losset, tager jeg gerne op på auktionen for at overvåge, hvordan fisken bliver solgt. På Fiskeriforeningen, får vi mange gode snakke om, hvad der rør sig inden for fiskeriet, ligesom man her kan hente hjælp og sparring til nogle af de mange ting, der skal tages stilling til i hverdagen som fisker.”

Fartøjet er bygget i 2000. 

Besætningen tæller 5-7 mand. Typisk 4-5 ombord og et par stykker i land.

Antallet af dage på havet ligger mellem 2-5 dage.

Vi fanger mange forskellige slags spisefisk. Det være sig rødspætter, rødtunger, pighvar, havtaske, kuller, mørksej og torsk. Vi lander i Thyborøn til Danske Fiskeauktioner og vores fisk sælges herigennem til hele Danmark og det europæiske marked.

Allerede inden fartøjet når i land, er salget af fisken i gang. Vi meddeler auktionen, hvilke mængder og fiskearter, der er i lasten, samt tidspunktet for, hvornår vi lander. Auktionen videresender oplysningerne til netværket af indkøbere, som så kan tilrettelægge det videre salg. 

Nordsøen er der, hvor vi fange flest fisk.

L625 Maritana er et garnfartøj.

Fisken bliver søpakket ombord på havet. Det betyder, at de bliver renset, sorteret, vejet og pakket i kasser med is, så de er klar til at blive sat direkte ind i auktionens kølerum til salg.

Palle Thrue - AMY A/S
L625 Maritana
Kaldesignal:
Tlf.: 3022 1684
Facebook: L625 Maritana