RI468 Juli-Ane

På RI468 Juli-Ane er vi to ejere/skippere. Verner Møller (f.1967) og Johan Løvendahl Nielsen (F.1980). Johan købte en part på 25% i skibet, som 29-årig og Verner ejer resten af båden. Vi er et godt makkerpar og lever og ånder begge for fiskeriet. 

Verner: Jeg bor i Hvide Sande. Min kone Lene og jeg har to drenge, Rasmus og Anders.

Johan: Jeg bor i Mejrup sammen med min kone og to piger. 

”Dejligt frit arbejde at være fisker. Ingen faste tider på noget. Skal helst ha’ fyldt lasten fra solopgang til solnedgang”, siger Johan.

Fartøjet er bygget i 2002 på Vestværftet i Hvide Sande. Siden er skibet blevet forlænget og forbedret i forhold håndtering af fisk, mandskabsforhold mm.

Vi har de bedste forudsætninger for at håndtere fisken efter fangst og kvaliteten på fisken har altid haft højeste prioritet ombord på Juli-Ane.

Besætningen på RI468 Juli-Ane er på i alt 6 mand. Der er altid 4 mand med på en fangstrejse  og 2 mand holder frirejse med tid til familie og andre gøremål.

Fangstrejserne er typisk på 2-4 dage, hvilket betyder, at fisken landes super frisk til auktionen og de kunder, som vi sælger direkte til. 

Hovedparten af vores fisk, som er bæredygtigt fanget, er rødspætter fra Nordsøen.

Det er vigtigt at vores fisk bliver sorteret og renset, iset og lagt på køl, hurtigt efter fangsten. Herved er der optimale betingelser for at kunden på land modtager en superfrisk fisk. Vi går efter at lande en god kvalitet, hver gang vi lander og fisken kan være ude i butikkerne dagen efter.

Konsumfiskeri i det meste af Nordsøen og Skagerrak efter fladfisk og torsk, og om vinteren rigges der om til torskefiskeri i Østersøen.

Vi fisker med trawl. Fartøjet er et MSC certificeret fiskefartøj. MSC (Marine Stewardship Council) mærket er forbrugernes garanti for, at fiskeriet er bæredygtigt og sporbart. Denne certificering gælder for rødspætter fanget i Nordsøen og for torsk fanget i den østlige Østersø.

Verner Møller & Johan Løvendahl Nielsen
RI468 Juli-Ane
Kaldenavn: OYVF
Tlf.:  30 24 64 14
Mail.: ri468@yahoo.dk
Facebook: RI 468 Juli-Ane
Web: ri468juliane.dk