Fra jakkesæt til gummitøj

Morten Jensen fra Thyborøn har forladt en sælgerkarriere i storbyen for at pakke fisk på Nordsøen. Som voksenlærling i havfiskeriet har han fundet sit drømmejob. 

Tekst: Erik Poulsen
Foto: Henrik Vinther Krogh

Det er en tirsdag eftermiddag på havnen i Hanstholm. Thyborøn-fartøjet NC 322 Helgoland har netop lagt til kaj efter fem dage på havet. Ved kranen i stævnen er den 27-årige fisker Morten Jensen fra Thyborøn klar til at få 1650 fyldte fiskekasser skiftet ud med nogle nye, losse affald og få proviant ombord, mens fiskefartøjet får brændstoftanken fyldt op.

Selv om skibet endnu ikke er helt omme ved kølehallen, begynder to trucks alligevel også at tage imod de første kasser med søpakket kulmule. Det handler om hurtigst muligt at få tømt skibet for fangsten på 39 ton fisk, så det kan komme på havet igen. Fem-seks effektive arbejdstimer i havn – og så er Helgoland tilbage i Nordsøens bølger.

En skoleklasse på udflugt følger fra kajkanten arbejdet, som er hverdag for Morten Jensen og de andre fiskere ombord. Da den unge fisker var i deres alder, drømte han ikke om et liv på fiskefartøj.  

”Jeg er godt nok ud af en fiskerfamilie. Oldefar, bedstefar, far og storbror var eller er fiskere. Og lillebror er også gået ind i fiskeriet. Alligevel har vi aldrig følt os presset eller opfordret til at blive fisker. Tværtimod har min far aldrig talt for, at vi skulle være fiskere, og bortset fra en enkelt tur, da jeg var 12-13 år, har jeg aldrig været med ude at sejle. Og når jeg har talt fremtidsplaner med min far, så har han sagt, at jeg var god til at snakke eller arbejde med computere”, fortæller Morten Jensen.

Efter folkeskolen tog han derfor en HHX-eksamen og rejste som 19-årig til København. Her tog han en tillægsuddannelse som salgstrainee, mens han brugte snakketøjet til at sælge reservedele til fly. Efter et par år trak Jylland igen så meget i ham, at han skiftede til et sælgerjob i computerbranchen i Aarhus. Men efter yderligere tre år dér valgte den unge vestjyde at sige op og flytte hjem til Thyborøn for at finde ud af, hvad han skulle med sit liv. 

”Jeg havde for meget krudt i røven, og jobbet gik mig på. Hvis jeg stod med et tilbud på for eksempel 200.000 kroner, så arbejdede jeg med det fra tidlig morgen, til jeg gik i seng. Jeg følte ikke, at jeg nogensinde havde fri. Det er noget af det, der tiltaler mig helt vildt ved fiskeriet. Her knokler vi i to uger, og så har vi fri i en uge”, siger Morten Jensen.

Det var derfor først i en alder af 25 år, at han fattede interesse for at blive fisker. Blandt andet forbi han oplevede, hvordan hans storebror arbejdede på Helgoland:

”Jeg tænkte, at hvis han kan, så kan jeg også. Og det fascinerede mig med det samme. Jeg bliver ikke søsyg og kan godt lide, at det er vildt engang imellem herude. Det sjoveste er at pakke fisk. Du skal koncentrere dig, og det skal gå pissehurtigt, og når vi er færdige, så er jeg træt og kan sove. Kammeraterne i København og Aarhus er flade af grin, når jeg fortæller, at jeg er gået fra jakkesæt til gummitøj. Men når de hører, hvad jeg laver, så stopper de med at grine. De kan godt forstå, at det tænder adrenalinen i mig at stå i en brandstorm og lave noget, der er lidt farligt”.

Morten Jensen var ikke i tvivl om, at han også skulle tilbage på skolebænken, selv om han uden problemer kunne have fået job som ufaglært fisker. I stedet fik han en aftale om at være en af landets første voksenlærlinge i fiskeriet. På Fiskeriskolen i Thyborøn har han derfor blandt andet lært at svejse, give medicin, redde andre til søs og de mange andre færdigheder, som livet ombord på et fiskerfartøj langt ude på havet kræver. 

”Jeg er lidt skæv i kraft af min alder, der måske er en lille fordel, men ellers har jeg skulle lære det samme som alle andre. Jeg er fuldstændig grøn i forhold til fiskeri og bliver derfor også behandlet som de andre lærlinge. Men jeg suger til mig af det hele og prøver på at blive så dygtig, som jeg kan. Der er lang vej endnu, men på et tidspunkt vil jeg gerne være skipper og måske have part i mit eget fartøj. Det er dét her, jeg vil, og det jeg brænder for”, siger Morten Jensen.

Poul Christiansen er skipper på Helgoland, der er tysk indregistreret, men sejler med en dansk besætning. Han er godt tilfreds med sin voksenlærling, der er færdiguddannet om en måned.

”Vi er vant til at have lærlinge ombord og har som regel tre af gangen. Det gør ikke så meget, at de ikke har kendskab til fiskeri på forhånd, hvis blot de er indstillet på at lære. Morten har skullet lære det samme som alle andre, men det gør en forskel, at han har prøvet lidt andet. Og jeg kan da godt mærke, at han også er interesseret i, hvad der sker i styrhuset”, siger Poul Christiansen. 

Han sender stort set uanset vind og vejr Helgoland på Nordsøen for at fange torsk, sej og kulmule.    

”Vi fanger mange fisk, så det er hårdt indimellem, men det er også tiltrækkende, at når man har arbejdet igennem, så har man helt fri, når man kommer i land”, siger Poul Christiansen.

Hans voksenlærling bruger de sammenhængende fridage i land til at slappe af hjemme i Thyborøn og savner ikke livet i de større byer.

”Jeg kigger på hus og har fået mig en kæreste i Thyborøn. Hun kender forholdene i fiskeriet, og jeg tror faktisk, at hun er glad for, at jeg ikke er der hele tiden”, siger Morten Jensen.

I hjembyen har han også mødt en gammel skolekammerat, Philip Christensen, der er kørt sur i jobbet som murer. Han har derfor været med ombord på Helgoland i fem dage som ”turist” for at snuse til fiskerlivet. Og han kan meget vel blive den næste voksenlærling.  

”Hvis man er gået lidt i stå i sit liv, så synes jeg, at man skal prøve det. Og jeg tror, at mange bliver fiskere, fordi de er dødtrætte af det forbrugssamfund, som vi ellers lever i”, siger Morten Jensen.

På Fiskeriskolen i Thyborøn har man normalt elever i alderen 16-25 år på den typisk to-årige fiskeruddannelse, men tager hellere gerne imod de lidt ældre fiskerlærlinge. 

”Voksenlærlinge er en rigtig god idé. De får en lidt forhøjet elevløn og skal selv finde en hyre, men vi hjælper gerne med en vejledning til skipperen om en aftale med en voksenlærling. Vi har også ufaglærte fiskere, der kommer i tanke om, at de gerne vil have uddannelsen, når de har været ude at fiske i nogle år. De kan få merit for deres sejltid og de kurser, de eventuelt allerede har taget”, siger Sussi Jensen, uddannelseskonsulent på Fiskeriskolen.