Klaus og de grønne kasser
Af Erik Poulsen
Foto: Henrik Vinther Krogh
Tidligere skulle man blot se på fiskekassens farve for at vide, hvor fisken i den var landet. I Thyborøn var kassen grå, mens den i for eksempel Thorsminde og Lemvig var henholdsvis grøn og gul.
Sådan er det ikke længere. I dag har en fiskekasse stort set altid den samme grønne farve. For 11 år siden etablerede de største fiskerihavne i Danmark nemlig et fælles kasse-selskab, Pack and Sea, som i dag bestyrer fiskekasserne fra ti danske havne.
Det har gjort arbejdet meget lettere i det moderne havfiskeri, hvor en kasse ofte tages med ud at fiske fra én havn, landes i en anden og sendes videre til kunder i ind- og udland, før den vender tilbage til en ny tur i fiskens vej fra hav til forbruger.
Pack and Sea-selskabet driver derfor også opsamlingscentraler i de seks EU-lande, hvor størstedelen af den danske konsumfisk-eksport havner. Kasserne fra udlandet sendes tilbage til de havne, hvor man kan se, at der mangler kasser.
”Dengang alle havne havde deres egne kasser, brugte vi en masse tid på transport af kasser mellem havnene, og der holdt ofte flere lastbiler, der kørte rundt med de forskellige slags kasser. Samtidigt var det svært at få kasserne hentet hjem fra udlandet, da ingen havde lyst til at betale for at køre med en stak beskidte fiskekasser i en tom lastbil”, fortæller Klaus Christensen.
To slags fiskekasser
Han har i snart 15 år været ansvarlig for kassehåndteringen hos Thyborøn Havns Fiskeriforening og har derfor fulgt arbejdet med at udvikle et fælles kassesystem på tætteste hold.
”Det tog lang tid at blive enige om den rigtige kasse, men vi har i dag to typer, som bruges i alle danske havne. Det er en såkaldt konisk kasse med runde hjørner og en firkantet ’Danmarkskasse’. Fælles for dem er, at de ikke er så høje. Når runde fisk pakkes på et lag is, skal de ligge i ét lag. Så holder de sig pænest”, fortæller Klaus Christensen.
De to kasser er også nogenlunde lige store i volumen – henholdsvis 70 og 67 liter – men har ellers hver deres fordele.
”Her i Thyborøn passer især den koniske kasse godt til fiskeriet, hvor størstedelen af fiskene bliver søpakket. I modsætning til ’Danmarkskassen’ kan de koniske kasser nemlig sættes ned i hinanden, når de stables, så stakken af kasser fylder mindre. Det betyder meget for arbejdsforholdene ombord på et fiskefartøj, hvor pladsen er begrænset”, siger Klaus Christensen.
Hver kasse har sit eget nummer
Fælles for de to kassetyper er, udover den grønne farve, at de begge er støbt i plast på en fabrik i Holland, der i øvrigt er storproducent af havemøbler. Og at alle kasser er udstyret med et indstøbt elektronisk tag samt både stregkode og et unikt nummer.
Det betyder, at alle i håndteringen undervejs kan aflæse den enkelte kasses registreringsnummer. Blandt andet med en håndscanner, der lynhurtigt tjekker en stak kasser ind i systemet, når de for eksempel skifter ejermand på auktion.
”Med de unikke numre ved vi hele tiden, hvem der har ansvaret for, at kassen kommer tilbage i rette tid. Teknikken er også indrettet til, at man for eksempel kan følge kasserne, når det gælder fiskens sporbarhed”, siger Klaus Christensen.
Servicecenter på havnen
Sammen med sine kolleger i kassehåndteringen tjener han på at udleje kasserne og sørge for, at de bliver vasket rene, når de kommer tilbage fra en tur på havet og den videre distribution via auktion og fiskeeksportører ud til slutkunden. Og når Klaus Christensen ikke lige arbejder med kasser, splejser han wirer ombord på fiskefartøjerne. I det hele taget er de ansatte i kassevaskeriet et vigtigt serviceled mellem hav og havn.
”Vi har åbent hele tiden for at være klar til at yde service, når et fiskefartøj kommer i havn. Så der vaskes både dag og nat. Jeg tjekker derfor også flere gange dagligt, hvad der sker derude på havet. Vi har mange snakke med fiskerne, så vi kan holde på dem i Thyborøn ved at yde en god service. Når de har travlt, er de jo glade for, at der står nyvaskede kasser klar til næste tur, når de har losset. Og hvis vi har talt sammen på forhånd, ved jeg jo også, om der skal være 23 eller 25 kasser i hver stak. Så skal de heller ikke bruge tid på dét”, siger kasse-mesteren.
Med placeringen mellem isværket og Thyborøn Fiskeauktion Center er kassevaskeriet ofte fiskernes eneste kontakt til havnen, hvor man hjælper hinanden på kryds og tværs.
”Når vi alligevel taler med dem ude på havet, kan vi jo også ligeså godt sørge for at melde ind, at de har fisk på vej til auktionen. Omvendt er det også sådan, at man på auktionen kan tage imod en bestilling på kasser”, forklarer Klaus Christensen.
Kasser sikrer den bedste kvalitet
Kassevaskeriet lå tidligere i selve auktionsbygningen, men da den blev udvidet for et par år siden, rykkede vaskeriet ud i en nybygning for sig selv, som fiskeriforeningen lejer af Thyborøn Havn.
I den ene side køres de beskidte kasser ind og placeres i det automatiske vaskesystem, der sikrer, at de både bliver skyllet rene for skidt, lægges i blød i varmt sæbevand og til sidst spulet i rent vand. I den anden del af bygningen står de nyvaskede kasser klar til at bliver udleveret.
”Der er plads til 50 kasser ad gangen i vaskeriet, og vi kan vaske 700 på én time. Vi går meget op i, at de er vasket ordentligt. Det er jo til fødevarer, og Fødevarekontrollen tjekker for eksempel, hvilken sæbe vi bruger. Vi rør faktisk ikke ved kasserne med hænderne, da alt kan klares med en truck og det fuldautomatiske vaskeri. Det er en anden fordel ved Pack and Sea-kasserne. Tidligere kunne en truck kun flytte 20 kasser. I dag kan vi tage 200 kasser på én gang, uden at de vælter”, siger Klaus Christensen.
Han sender typisk 800-1000 kasser afsted, når et fiskefartøj tager på havet. Rekorden er oppe omkring 2800 kasser til én tur. I det moderne havfiskeri fra vestkysten har kasserne langt større betydning end tidligere, idet de friskfangede fisk som regel bliver renset, sorteret og lagt på is i kasserne med det samme. Søpakningen giver en bedre kvalitet, der kan mærkes helt ud til slutkunderne.
”Når man i gamle dage isede fisk i lasten, og man smed et lag is henover dem, inden der kom nye fisk ovenpå, er det klart, at fisken blev presset. Ved søpakningen i kasser bevarer fisken sit blanke skær og bliver kun håndteret én gang på vejen ud til fiskehandleren”, siger Klaus Christensen.
Nye kasser i andre farver
Langt de fleste danske fisk havner som nævnt i en grøn kasse fra Pack and Sea-selskabet. Men i et hjørne af kassevaskeriet hos Thyborøn Havns Fiskeriforening har man faktisk stadigt nogle af de gamle kasser i andre farver.
”De er fra dengang, hvor hver havn havde sine egne kasser. Der er stadigt nogle enkelte, gamle dagbåde, der foretrækker at have dem med. Men det er sjældent mere end 25-30 kasser per tur, så det er i småtingsafdelingen”, siger Klaus Christensen.
Forventningen er til gengæld større til de gule og orange kasser, som i den seneste tid har blandet sig med Sea and Packs grønne kasser på opsamlingspladsen foran kassevaskeriet.
”Det er hollænder-kasser, som vi er begyndt at vaske for de hollandske bowtrawlere, der lander rødspætter i Thyborøn til den nystartede filet-fabrik her i byen; Royal Norden Seafood”, forklarer Klaus Christensen.